Pneumatisk transport er en relativt ung videnskab og teknologi, der opstod i sidste halvdel af det 19. århundrede. Den første pneumatiske kornlosser til udtømning af bulkkorn fra skibslastrum dukkede op i havnen i St. Petersborg, Rusland, i 1883, efterfulgt af introduktionen af stationære kornlossere i Storbritannien i 1893. Efterfølgende blev pneumatiske transportsystemer i vid udstrækning taget i brug i havne over hele verden til losning af korn; statistikker viser, at mellem 1925 og 1926 blev næsten 90 % af havbåren korn i havnene i Rotterdam (Holland) og Hamburg (Tyskland) losset ved hjælp af pneumatiske kornaflæssere, specifikt pneumatiske transportsystemer af sugetype.
I de seneste år har pneumatisk transportteknologi udviklet sig hurtigt og fundet udbredt anvendelse på tværs af forskellige industrisektorer, håndtering af materialer som korn, cement, flyveaske, kemiske produkter, mineralpulver, salt, mel, glas- og emaljebatchblandinger og støbesand. Efterhånden som transportafstande øgedes, blev tryk-type pneumatiske transportsystemer udviklet. Pneumatiske lavtrykstransportpumper udnytter luftstrømmen til at transportere pulverformige og granulære materialer; i det væsentlige er de transportanordninger, der anvender en luftstrøm med bestemt tryk og hastighed til at flytte sådanne materialer. Fra et fluidmekanisk perspektiv er mediet i transportrørledningen en blanding af luft og faste partikler - der udgør en gas-fast tofaset strømning - og teorien om pneumatisk transport fokuserer derfor primært på de grundlæggende principper, der styrer gas-faststof-flow.